Yoga uddannelse modul 4

Dagbog fra yoga weekend modul 4

Skrevet søndag aften:

Fuldkommen og aldeles smadret, både fysisk og mentalt. Vores dygtige undervisere giver den i den grad gas. Det føles som jeg har været kastet ind i en centrifugemaskine på fuld kraft. Hvor er jeg glad for at jeg har valgt netop denne uddannelse!!

Dag 1

20 minutters egen praksis, simpelthen så rart, da jeg ikke så tit får praktiseret hjemme ( endnu ) og derefter ligepå og hårdt med at undervise hinanden. Wow, det var virkelig fedt og jeg fik sådan en aha oplevelse og bekræftelse i at jeg vil tilbage til at undervise mennesker der er motiverede, interesserede og modtagende. Jeg brænder for at give yogaens mange fine budskaber videre og brede det ud til så mange som muligt. Det var en klar og tydelig følelse. Vi blev senere undervist i chakras. Jeg har det sidste års tid mærket en stor klump i halsen, spændinger i halsen og har også haft halsbetænselse 2 gange i streg som jeg aldrig ellers har haft… Hals chakraet er blandt andet forbundet med ikke at kunne udtrykke sig og det giver så meget mening for mig da jeg har undertrykket mange følelser og ikke fået sat ord på. Det arbejder jeg på nu. Blot et lille eksempel på et af shakraene. Det skal studeres nærmere!! Der er så meget jeg gerne vil studere nærmere! Læse om, skrive om, praktisere, lære…

Dag 2 ( blindfold yoga)

Her blev jeg sat til tælling. Blindfold yoga efterfulgt af yoga nidra. Meget intens oplevelse og kan ikke sætte ord på hvad der skete. Måtte først ud og hente vand og tage en pause på yogamåtten, det var yoga stillinger som jeg kendte, men de føltes vanvittig hårde… Tilsidst græd jeg, blev i lokalet men kort tid efter måtte jeg gå ud, min krop rystede og tårerne trillede ned af kinderne mens jeg hev efter vejret. Den ene underviser kom ud til mig og jeg faldt lidt til ro, da jeg tog mod til mig til at gå ind i rummet igen var det så smuk en scene. Mine medkursister sad en rundkreds og sang en meget smuk sang, jeg satte mig, efter anvisning, hos underviserne og lod mig berolige af den smukke sang og stemning og til sidst kunne jeg også synge med. Herefter en halv times dyb dyb afspænding med yoga nidra. En vandring rundt i kroppen med stort effekt. Alle var stille bagefter, mere groundede og connectede på en måde. Wow… Resten af dagen var jeg udkørt. Jeg var vist ikke den eneste. Glæder mig til næste modul! Nu vil jeg se filmen som vi fik anbefalet om universet: The overview effect. Den varer 23 minutter, google og se den hvis du har lyst.

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *