Sydafrika, måske ses vi om lidt (del 1)

Et tilbud om en helt fantastisk spændende rejse kom som sendt fra himlen. Det kan jeg da ikke sige nej til. Heller ikke selvom det rækker liiige lidt over budgettet ( altså hvis jeg skal have ungerne plus ledsager med ) Kan komme på mange citater der bekræfter at jeg skal kaste mig ud i det. Mit gamle jeg ville heller ikke tøve, men nu øver jeg mig jo i at tage velovervejede beslutninger.

Rejseskribent i Sydafrika

Sendte en ansøgning fordi jeg ikke kunne lade være. Kom tilfældigt forbi opslaget på instagram. Det jeg fra starten gerne ville med bloggen: At skrive om rejseoplevelser. Men blev ramt af stress, så det har fået lov at fylde mine indlæg.

Allerede dagen efter fik jeg svar. De vil gerne samarbejde med mig. Forstod det ikke helt og kunne ikke være i min krop af bare glæde og spænding. Kort efter dukkede de velkendte bekymrende tanker op: jamen kan jeg det, nej det kan jeg da ikke, jeg er ikke god nok, de må have forvekslet mig med en anden, hvorfor vil de have mig osv. Stop bare stop dig selv!! Bekymringerne fortsatte i form af: kan jeg få fri, hvad med ungerne, økonomi osv osv.

Planlægning

Ugen er gået med at finde ud af om det overhovedet kan lade sig gøre at rejse til Sydafrika med så kort varsel og alene med to små børn. Der har været en del bump på vejen. Første hurdle var chefen. Det var med bævrende stemme og skælvende krop jeg gik derind og spurgte om endnu en ferie ( dagen efter jeg lige var kommet fra ferie ). Hun tog det pænt og ville vende tilbage med svar senest kl 16.00. Ventede spændt og blev henrykt da smsen tikkede ind om at jeg godt kunne få fri. Har været igennem alt muligt i hovedet om hvad jeg kunne gøre hvis ikke jeg fik fri. For jeg VIL VIL VIL. Kan slet ikke styre det. Prøver at slappe af i det og siger til mig selv: Vi kommer afsted hvis vi kommer afsted. Det som skal ske vil ske. Kommer vi ikke afsted er der nok en mening med det. Men kender jeg mig ret, vil jeg gøre alt for at det kan lykkes. Har aldrig før ladet en mulighed for at rejse passere mit liv uden at jeg greb den. At rejse er at leve, ik ?

Fuldmagt fra fædrene

Senere læste jeg at når man rejser alene med børn skal man have fuldmagt fra fædrene. Nå hej hej rejse tænkte jeg, men tænkte også, nej det må kunne lade sig gøre og begyndte at spekulere i hvordan jeg især skulle far Bastians far overtalt.

Forsøgte flere gange at ringe til den afrikanske ambassade men deres nummer på hjemmesiden var forkert. Googlede og googlede. Tilsidst ringede jeg til udenrigsministeriet og de kunne oplyse mig det korrekte nummer. Så langt så godt. Fandt ud af jeg ikke behøver fuldmagt så længe jeg har et dokument på engelsk der viser at jeg har den fulde forældremyndighed over begge børn. Pyyyyyh

Statsforvaltningen

Det kræver is i maven og en god portion tålmodighed at forsøge at få  rådgivning fra SF. Da det kun er dem der kan udstede dokumentet ringer jeg til dem. Jeg er i forvejen sur på dem, da jeg er vidne til en en helt urimelig og forfærdelig sag. Må bevare roen og holde fokus selvom jeg har lyst til at skælde dem godt og grundigt ud!

Du er nr 98 i køen, ventetiden er 67 minutter. Da jeg blev nr 5 i køen blev jeg smidt af og måtte starte forfra. Anden gang var jeg nr 77 og ventetiden kun 45 minuttet. Der skete det samme da jeg nåede til nr 5. Jeg blev smidt ud af køen. Tredje gang lykkens gang. Efter 35 minutters ventetid fik jeg en dame i røret. Hun vidste ikke om de kunne lave den på engelsk, det ville hun undersøge og sagde hun kunne sende den til mig relativt hurtigt da det lå i systemet i forvejen. Relativt hurtigt ved SF ? Hvad er det ? Et halvt år ? Der er ikke kommet noget i min eboks endnu. På mandag tager jeg turen i køen igen, for noget tyder på at de skal holdes i ørene.

Herudover har jeg bestilt dåbsattester til ungerne på engelsk, skal have kopieret og tjekket vores pas, samt finde ud af om vi skal vaccineres. Det skal gå stærkt for der er mindre end tre uger til afrejse. Sidder med sommerfugle i maven. Det SKAL bare lykkes!!

Udlev din drøm, rejs alene

foreslog min mor i går aftes da vi chattede lidt på messenger. Hun tilbød at passe begge drenge i de 11 dage rejsen varer. Tanken havde ikke strejfet mig at det var en mulighed, for jeg kan da ikke forlade børnene i 11 dage. Eller kan jeg ? Ville du gøre det ?

Rejsebureauet hedder Tid til ro og rejsen er en yoga/mindfulness rejse, så ja det ville da være oplagt at tage afsted uden ungerne. Overvejede det et kort øjeblik. Hvor fedt kunne det da lige være med 11 dage kun til mig i Sydafrika med yoga, mindfulness, lækker mad, vandreture, pool og masser af skrivetid som jeg elsker. Jobbet er ulønnet, og skal selv betale for fly, men stadig. Det er en fantastisk mulighed og en drøm for mig.

Men der er ingen tvivl. Ungerne skal med. Har en grænse på max 4 nætter væk fra mor. Det fastholder jeg ligemeget hvor fedt det kunne være at rejse alene. Kan ikke udholde tanken om at være så langt væk fra dem SÅ længe. Savnet vil blive for stort for os alle tre. Bange for det vil føles som et svigt hos de små. Føler jeg svigter dem rigeligt ved bare at aflevere dem i institution. Rejser jeg, så rejser de også!

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Du er SÅ sej 💕💕💕

    Føler spændt med på fortsættelsen!!

    M

    • SVAR

      Tak søde… Er virkelig også spændt på om det lykkedes… Også i sidste øjeblik med vaccinationer fandt jeg lige ud af… Skal være senest onsdag 😅😬🤞>