Shelter for begyndere

Allerførst stor respekt til alle enestående med ‘kun’ et barn. Det er da piece of cake har jeg tænkt for mig selv, siden jeg blev beriget med Frederik og endte i et scenarie der slog benene væk under mig.

Det føltes akavet at aflevere Frederik i børnehave i fredags for derefter at tage Bastian med hjem igen. Frederik skulle på weekend hos sin far og for første gang længe var det bare Bastian og mig.

Stamcafeen Emmerys

Da vi kort efter landende på vores stam cafe tænkte jeg aaaahhh ro på, hvilken luksus med ‘kun’ et barn og efter vi havde støvsuget Fisketorvet for soveposer efterfulgt af fodbold på græsplænen ( kom til at købe nyt fodboldgear) tog jeg mig endda den luksus at sove halvanden time mens Bastian så fjernsyn. Det havde ikke ladet sig gøre med to unger. Og jeg var træt, som i virkelig træt. Aftalen var sheltertur og fredagen skulle bruges på at pakke og gøre klar.

That did not happen, for jeg havde tandpine, ørepine og hovedpine hvilket jeg stadig her i skrivende stund efter vi er vel hjemme igen, har. Var ellers overbevist om at jeg kunne sove det væk og især med den friske luft de har på Falster.

Shelterturen

Hos overskuds bloggere rundt omkring vil du kunne finde pakkelister og guides mm men ikke her hos mig: Kastede tøj, kiks og nogle dyner i et par IKEA sække også afsted med os. Eller hov, passer ikke vi havde en liste:

Bastian nægter at lege selv og jeg nægter at have fjernsynet kørende eller iPads for den sags skyld, hvilket resulterede i at Bastian var som en sugemalle på mig det meste af tiden. Han ville også med i bad og det kom han så, inden vi trillede mod Falster. ( Han så rigeligt fjernsyn fredag )

Vi ankom 5 min i lukke tid 11.55 på Østersøcamping.

Der skal vi sove, mor

Is, tur på hoppepuden, oppustning af vores nyindkøbte luftmadras, et håb om en lille bitte lur der ikke blev til noget også afsted til vores kl 16.00 aftale hvor vi skulle ud og ride. Mine længsler efter landidyl blev sat på stand-by i de 45 minutter turen varede.

Yeaaaah, vores heste
En drøm

På vej tilbage, smuttede vi omkring Marielyst og købte lækre pizzaer. Straks vi havde sat os ved bordet, begyndte det at regne og vi sponsede med hver vores pizza ind i shelteret. Nej, jeg lavede ikke mad over bål som det står skrevet i reglerne når man er på sheltertur.

Det var en virkelig lækker pizza, som jeg ligesom med badet virkelig havde lyst til at nyde for mig selv. Men Bastian var ikke særlig sulten, så det lød konstant: moooaaar dit og moooaaarr dat. Og mig: jeg skal lige tykke af munden og begyndte at lave sjov og endte i grineflip. Vi har grint meget og oprigtigt begge to på turen. Klokken 20.00 faldt han i søvn og klokken 21 fulgte jeg efter. Vågnede dog en time senere med tandpine igen.

Av for helvede! Kunne godt have brugt nogle flere smertestillende. Havde en Ipren tilbage og da det var midnat og jeg stadig ikke sov tog jeg mig sammen og gik op og hentede vand og slugte den sidste. En formildende tur ud i natten med en kraftfuld måne der kom til syne bag træerne og den smukkeste stjernehimmel, beroligede mig.

Så kunne jeg sove.

Bastian vækkede mig kl 7.00. Frisk som en havørn. Han skulle tisse og ville have mor med. Han vil have mig med til alt. Kan ikke lide at være alene. Det er vel fair nok. Men altså, come on. Begynder at indse at trods konflikter så er det sgu nemmere med 2. Nå ud af den varme dejlig dyne hvor jeg sagtens kunne have ligget 3 timer mere.

Til morgenmad spiste Bastian resterne af sin pizza og jeg en nutella mad. Ikke engang det kunne jeg få fred til. Han kravlede rundt på mig og endte med jeg fik en hæl ned midt i solar plexus. Det gjorde ondt, så blev jeg fanme sur. Og lidt ked af det. Forstår ikke hvorfor et nej konstant opfattes som ligegyldigt.

En morgenbadetur friskede op

Så på med ja hatten, op og købe is og på hoppepude. Av mit hoved, be om flere smertestillende. Senere en strandtur og masser af boldspil. Hyggeligt jo, og med flere grineture end vi har haft længe. Ønskede bare et lille bitte break og shit hvor kunne jeg godt have brugt bare en lille lur. Ja jeg er gammel, i know. Pyyyyyhhhh. Min veninde havde rådet mig til at bruge ipaden, med argumentet: Du bliver en bedre mor af det. Hmmmm, jeg valgte ikke at hive den frem og øve mig i mindfulnessens kunst: at være i det.

Poserer og tager selfies:
Som en ægte blogger

Det var en god tur og sugemalle eller ej nød jeg også at have Bastian for mig selv ❤️

Vi var hjemme igen kl 17.30 og jeg kunne ikke finde hus nøglen, sikker på vi havde glemt dem og måtte alle ting igennem. Fandt den!

Stress

Lave noget hurtig mad: pølser og spejlæg. ( det eneste der var ) og sagde til Bastian: jeg tager lige et bad og glædede mig længselsfuldt til at forkæle mig selv i et bad kun til mig. Jeg vil meeeeed, lød det. Damn. Må jeg se fjernsyn, mor ? Nej blev der sagt. Nå men så må du komme med i bad. Hvorfor er det så svært at lege alene med alt det legetøj ? Forstår det ikke. Men tydeligvis kan han ikke lide at være alene. Jeg ved jeg lyder utaknemmelig når jeg sukker efter en stund for mig selv. For hvor har vi også været heldige med den tid vi har haft sammen.

Vi legede med skibe i badet og Bastian siger spontant flere gange: Du er den allerbedste i verden mor, det rammer lige i hjertet og jeg finder kræfter til at lave shelter i stuen som vi havde aftalt. Lusker nu nok alligevel ind i min egen seng og sover.

❤️

Imorgen kl 8.00 sharp ringer jeg til tandlægen!

Kan varmt anbefale Østersøcamping på Falster. Det er en perle, lige ned til vandet. Du kan bo i hytter, telt eller booke shelteret der ligge placeret midt i skøn natur hvor du kan høre havet og vindens susen i trætoppene.

Vi gør det igen!

Hej hej fra Falster

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *