Pigen og det kolde vand

Hej igen.

Alt for længe siden. Det er sket rigtig meget. Tiden løber og hvornår skal jeg skrive ? Jeg er med ungerne, har fået en kæreste også er jeg begyndt at undervise som også kræver en del af min tid. Men jeg elsker det. Jeg er ved at være mig selv igen. Har sagt endeligt farvel til stressen der hærgede især år 2018. År 2019 er gået med at komme på fode igen, blandt andet ved hjælp af at skrive. En anden ting der har hjulpet mig videre er vinterbadning.

Så her får du en lille historie om stress og vinterbadning:

Pigen og det kolde vand

Der var engang en pige. Hun havde mistet kontakten og følingen med sin krop. For alvor. Der skulle ikke mere til end en kort løbetur så lå hun ned med feber. Gang på gang. Diagnosen fra lægen lød på belastningsreaktion. Da hun endelig gav slip, sov og sov og sov hun. En dag, da hun igen lå på sofaen og pludselig mærkede den slatne krop skete der noget. Nej tak, tænkte hun.

Det var i november 2018 at hun meldte sig ind i vinterbadeklubben på Islands Brygge. Sæsonen var allerede godt igang på det tidspunkt.

Pigen med den slatne, trætte krop var blevet bange for at træne af frygt for at blive syg. Af frygt for at træningen skulle nuppe de sidste kræfter som hun skulle bruge på sine børn. De vigtigste overalt på jorden. Bange for træning på trods af at netop træning og bevægelse har været en stor del af hendes liv og arbejdsliv gennem 20 år.

Dagen kom hvor hun skulle have sit første møde med det kolde vand.

På vej ned til havnebassinet var hun spændt og tvunget til at være fokuseret. 100 procent fokuseret. Hun måtte overbevise sig selv om at det er en god ide. Her var ingen plads til negative tankemønstre, planlægning i hovedet af aftensmaden eller ligningen. Nej her måtte hun være 100 procent til stede.

Spændingen steg jo nærmere hun kom på trappen, der ville føre hende ned i det kolde vand. Hun gispede efter vejret, da det kolde vand omfavnede hendes krop. Da hun kort efter, kom op af vandet, bredte der sig et smil og en lille lyd der kunne minde om et grin. Skørt, for der var jo ikke nogen der havde sagt noget sjovt. Det må være følelsen af at gøre noget vanvittigt der fik hende til at grine.

Pigen blev med et vakt til live. I kontakt. Med sin krop. Igen.

En susen og brusen i kroppen tvang hende til omgående at blive nærværende. Komme til stede i kroppen. Det var sådan en fed og vild føles at den kom helt af sig selv.

I saunaen kunne hun mærke hjertet banke, hun begyndte at svede og mærkede blodet suse rundt i kroppen. Liv. Hun følte sig pludselig i live igen.

Hun fandt ud af at en tur i det kolde vand, efterfulgt af sauna, faktisk føltes lige så godt i kroppen som det gør efter en god og svedig løbetur. De psykiske effekter var også på højde med en løbetur. Dette bare ved at dyppe sin krop i koldt vand og derefter lægge sig ind i varmen.

Det er overkommeligt! Selv for en udmattet pige, alenemor til to, med belastningsreaktion. Og endda uden bivirkninger.

Pigen der efter en lang periode i ubalance og uden kontakt med sig selv og sin krop var glad. Det kolde gys gav håb. Det var her hun havde ro til også at meditere. Lave de små øvelser som hun havde fået af sin psykolog. Saunaen blev til et helligt sted. Der var kun hende, håndklædet, varmen og udsigten til vandet. Telefonen der ellers forstyrrede flittigt lå låst inde i et lille skab. I saunaen kunne hun være, være med det der var. Lytte og mærke.

Det er ikke svært at mærke kroppen når blodet suser med fuld fart i årene, kroppen er iskold, huden er fyldt med gåsehud og både krop og sind klar til at modtage varme og kærlighed. Men det er svært når man er fastlåst i hamsterhjul og gamle mønstre.

Accept og selvkærlighed handlede øvelserne fra psykologen om. Det har virket.

Det kolde vand, roen i saunaen, tiden, omsorgen gjorde det muligt for pigen at komme på fode igen. Og nu et år efter bader hun stadig. Hiver ikke længere efter vejret når hun er i det kolde vand, men kan rent faktisk svømme sig en tur.

Åndedrætsøvelser og beroligelse af hjernen gennem tanker og bevidst nærvær, hjælper på dette. Teknikker der også virker ude i den virkelige verden når tingene spidser til eller når stressen nærmer sig.

Stressen har forladt hendes krop og vinterbadningen hjælper med at holde den væk. Helst for evigt. Hun har igen fået en stærk krop, hun kan løbe, og trække vejret dybt, roligt og nærende. Hun har heller ikke været syg længe og børnene er også friske.

Det var historien om pigen og det kolde vand.

Så ikke alene er vinterbadning godt mod snue, det er også et effektivt middel mod stress. Har du prøvet det ? Uden at værre læge vil jeg kraftigt anbefale et dyp eller gerne flere hvis du er stress eller depressionsramt.

Kram og god fornøjelse med det kolde gys ❤️

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *