På den anden side af bordet, del 2

Nu er det mig der bliver omtalt som borger. En brik.  Jeg er blevet til en brik i systemet og min eboks vælter i indkaldelser til møder, mine pligter, rettigheder og en masse uoverskuelig info om hvad der nu skal ske. Hvis ikke jeg var træt og udmattet på forhånd så blev jeg det nu.

Pludselig står jeg selv i køen på et jobcenter på. Kigger rundt og observerer de andre. Kan ikke vente med at komme ud derfra. Hvad laver jeg her??? Det føles sgu op af bakke!!

Det første møde

Bliver af en job konsulent ført ind i et tilfældigt og upersonligt rum. Han startede med at spørge ind til hele mit forløb. Jamen! Hvorfor det ? Det er jo lige meget hvad jeg siger så har du en agenda for mødet. Vil du være venlig at fortælle mig om formålet med denne samtale først ?? Har ikke lyst til at udpensle mig selv til et møde hvor jeg ikke engang har fået fortalt hvad formålet med mødet er. Altså!!! Så jeg spurgte selvfølgelig om hvorfor og hvad han skulle bruge det til. Til det blev der svaret at det var et obligatorisk møde som sygemeldt. Ok. Jeg er her fordi jeg skal. Kom nu, du kan godt!!! Fortalte lidt og ganske rigtigt var der en plan på forhånd. IBBIS, et forskningsprojekt der går ud på at få sygemeldte borgere tilbage i arbejde. Jeg sagde ja tak, men da der er ventetid skulle jeg have et nyt møde med konsulenten. Spurgte igen hvorfor ? Svaret var at sådan er reglerne. Den kunne han måske godt have pakket lidt ind, så jeg ikke sad tilbage og følte mig ydmyget.

Efterfølgende fik jeg et 4 siders langt skriv om at hvis jeg ikke overholder det og det og siger jeg nej tak til kommunens tilbud (IBBIS) ja så kan jeg miste retten til sygedagpenge. Eller rettere mit arbejde mister retten til refusion af dagpenge.

Det næste møde har jeg linket til i del 1

IBBIS og udredning

Halvanden måned senere skal jeg til udredning hos min kommende stress coach. Mødet ville tage ca 2 timer. Og hold nu kæft en omgang. Hvad jeg ikke blev trukket igennem af spørgeskemaer og spørgsmål om min adfærd. Det var ligefra om jeg har været selvmordstruet til om jeg hører stemmer. Shit. Men altså gik derfra og tænkte: Jeg har det vidst meget godt 😳! Der er andre der har det værre end mig! Den er altid god, ik ? Coachen (Per) kom frem til at jeg det var stress og udbrændthed. Ja tak. Det var jeg blevet diagnosticeret for hos min læge.

Let the fun begin

Forløbet med coachen hos IBBIS var godt og det HAR i den grad hjulpet mig til at komme tilbage i job. Jeg er meget taknemmelig for samtalerne med Per. Stay tuned for upcoming indlæg om alle de gode redskaber jeg fik af ham.

Er snart på fuldtid igen. Jeg er bekymret. Per mener at jeg hvertfald sagtens kan tage 3 måneder på fuldtid og først derefter spørge min chef om jeg kan gå ned i tid. Lige nu skal jeg holde lav profil og bare vise at jeg kan præstere igen. Hmmmm ok. Jeg tager en dag af gangen! Nægter at lade mig rive med af hamsterhjulet hvis det er på vej til at gøre mig syg igen.

Ud med job konsulenten og ind med beskæftigelseskonsulenten.

Mit næste møde var med, hold nu fast, en beskæftigelses konsulent. For når man er i optrapning på jobbet tager en ny instans over. Hun kunne forklare mig om reglerne og anbefalede bla. at jeg afholdte noget ferie i optrapningsperioden. Det var en fin snak. Opfølgningen kunne godt være pr telefon. Vi lavede en aftale til onsdag i sidste uge kl 13.00. Efter planen havde jeg fri kl 12.30 så ville lige kunne nå hjem.

Jeg var meget opsat på at være klar til opkaldet. Der skete så det at Bastian blev ringet hjem. Hentede ham i udflytter børnehaven og da vi var godt plantet under tæppet havde jeg selvfølgelig glemt alt om den samtale. Shit, Gud nåde og trøste dig! Telefonen lå i køkkenet på lydløs, jeg missede opkaldet. Opdagede det ( heldigvis ) en halv time senere hvor der lå 5 ubesvarede opkald. Lettere panikslagen skyndte jeg mig at ringe tilbage. Hun tog telefonen. Pyyyyyh! Ingen skade sket og hun sagde jeg bare skulle se bort fra det brev der var landet i min eboks. Tak for det! Brevet var ikke af venlig karakter kunne jeg erfare da jeg alligevel læste det, eller noget af det. Jeg citerer:

Du er udeblevet fra telefonisk samtale d.d. Hvis vi vurderer at du er udeblevet uden rimelig grund og dermed ikke har medvirket i opfølgningen af dine sygedagpengesag, skal vi afgøre, hvorvidt dine sygedagpenge skal ophøre pr d.d.

Undskyld!! Jeg havde tænkt på at være klar kl 13.oo i dagevis, men min syn blev syg. Jeg var hos ham. Undskyld.

Nå men det viste sig jo at hun var til at tale med og no hard feelings.

Formaliteter

Alle disse breve, indkaldelser og opkald er jo formaliteter. Men de stresser. Nogle breve som sidstnævnte kan føles som en trussel og hvis der er noget der kan sætte ens alarmberedskab igang er det trusler. En borger der er sygemeldt med stress eller lignende er i forvejen i alarmberedskab. Du behøver ikke at puste til ilden her!

Men det virker jo

Ja! Rigtig mange incl. mig selv er tilbage i arbejde. Det er godt. Rigtig godt. Indsatsen virker.

Ville bare ønske de ville sænke presset en smule. Sidder selv overfor borgere der hænger i systemet og får den ene sagsbehandler efter den anden. Møder de ikke op til mit hold skal jeg meddele det asap så borgeren kan blive partshørt og er der ingen god grund blir der trukket i konthjælpen eller sygedagpengene. Det giver da stress. Der er nogle som udnytter systemet, det ved jeg godt, så naiv er jeg heller ikke, men jeg tror på at alle gør det så godt som de overhovedet kan med de ressourcer og vilkår de/vi har på det pågældende tidspunkt.

Det var lidt om min oplevelse af at være på den anden side af bordet. Jeg har ikke flere samtaler i kalender, ikke flere opkald, ikke flere møder. Jeg er raskmeldt!

Nu vil jeg gøre mit allerbedste for at møde de borgere der kommer til mig med respekt, ydmyghed og empati.

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *