Nej, du må ikke se din søn!!

En aften på badeværelset: Bastian taler om sin far som han endnu ikke har mødt. ´Min far er i mit hjerte, onkel er min far nu. ´ Han er også i mit hjerte, siger han og fortsætter:  Tito og hans søn er i også i mit hjerte`

Jeg må kæmpe for at holde tårerne tilbage.

Tito kom ind i vores liv for et år siden. Jeg havde sat et værelse til leje. Ud af de 60 henvendelser jeg fik, gik jeg med min første indskydelse.

Langsomt lærte vi Tito at kende. Det var rart når han var her. Han har en meget rolig energi (modsat mig) er nærværende og oprigtig af natur. Ungerne blev ret hurtigt glade for ham. Der var tomt når han tog afsted og jubel når han kom tilbage.

Han bor og arbejder i Spanien, men havde brug for et sted at være i Danmark for at tilbringe tid sammen med sin søn på 6 år. Planen på sigt var/er at finde en lille lejlighed hvor han kan være sammen med sønnen.

Der er nu gået et år og Tito har stadig ikke fået lov til at se sin søn. Sidst de sås var i juli 2018, hvorefter moren begyndte at sabotere samværet. Udelukkende fordi hun vil have sit barn for sig selv.

Det seneste år har jeg været vidne til en mand der kæmper en nærmest håbløs kamp om at få samvær. Jeg har set hvad det gør ved et menneske at blive frataget sit barn helt uden grund. Jeg har været vidne til hvordan en sag med så vigtig karakter kan trækkes i langdrag og gang på gang udsættes.

Jeg ser en mand der elsker sin søn ubeskrivelig højt. Han lider og jeg er bange for om der skal ske ham noget. Virkelig bange.

Det er vanvittigt hårdt at være vidne til hvordan Tito dag for dag bliver mere og mere udbrændt. Det giver ingen mening han ikke får lov at se sin søn.

Tænk, her er en far der virkelig gerne vil være far. Det smelter mit hjerte. Sikkert endnu mere fordi Bastian er blevet valgt fra af sin far.

Læs lidt om det her:

https://www.theklintholms.dk/august-what-a-ride/

og her:

https://www.theklintholms.dk/det-er-som-det-er/

Det har pint mig lige fra starten og ikke mindst piner det Bastian. Jeg kæmper stadig for at overbevise hans far om at de skal ses.

Skæbnen vil så at en fuldstændig anden type mand flytter ind. En mand der vil sit barn. Som ikke kan leve uden og vil gøre alt hvad der står i hans magt for at være der for sin søn. Som ønsker et familieliv og har ofret rigtig meget i kampen om at være sammen med sin søn.

Men som ikke får lov og holdes tilbage af et system som ikke fungerer.

Tito har været der for sin søn fra dag 1, endda hjemmepasset ham da han ikke var i institution før 3 års alderen. Nu vil moren kun have børnebidraget og ellers allerhelst holde Tito langt ude af syne.

Jeg er magtesløs, vil så gerne gøre noget, hjælpe. Det eneste jeg kan gøre lige nu er at være der, rumme, kramme og skrive. Der findes allerede mange (skræmmende nok) artikler på nettet om fædre der ikke ser sine børn og det helt uden grund.

Jeg abejder også på en artikel hvor du kan læse om sagen der efter et langt forløb i familieretshuset, nu er endt i retten. Rimelig heavy stuff hvis du spørger mig. Coming up.

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *