Nej, du må ikke se din søn. Del II

Først og fremmest: Jeg kender ikke moren, ej heller sønnen (M) som sagen drejer sig om. Men jeg har kendt faren til barnet i et år og fulgt hele sagen tæt. Jeg kan ikke være vidne til det som foregår uden at forsøge at hjælpe, eller i det mindste bare sætte fokus på hvad det er der egentlig sker. Vi taler så meget om barnets tarv i Danmark. Dette er en af grundene til at jeg simpelthen ikke forstår hvorfor en helt normal mand/far ikke kan få hjælp til at se sit eget barn? Det hedder sig at hvis moren ikke vil samarbejde så er der ikke noget at gøre ? Virkelig ? Jeg nægter at tro på at hun vinder sagen. Jeg er naiv, det er rigtigt. Men come on.

I det følgende tillader jeg mig at beskrive sagen udfra det som jeg er blevet fortalt og har været vidne til det seneste år.

I del I, får du lidt mere personlig info: https://www.theklintholms.dk/nej-du-maa-ikke-se-din-soen/

En gyser historie

Der var en gang en mand og en kvinde. Han fra Spanien, hun fra Danmark. Der kom et barn, deres fælles barn. De flyttede sammen og boede sammen 14 dage af gangen hvorefter han var nød til at tage til Spanien i 14 dage for at arbejde. Hun var på kontanthjælp.

Bonusinfo

De boede sammen på den måde fra oktober 2012 til marts 2018. Fra oktober 2012 til november 2013 var han fuldtid i Danmark.

For at bo hos hende måtte han ikke få folkeregister adresse der. Hun boede til leje, fik boligsikring, kontanthjælp  og indkomst fra 1-2 udlejede værelser som ikke blev opgivet til skat. 

En kvinde der ved hvordan man omgåes det danske såkaldte velfærdssystem. Det skulle vise sig at blive meget værre.

Far bliver nægtet samvær

Efter 5 år gik de fra hinanden. Han flytter ud og lejer et værelse. Han ser stadig sin dreng på daglig basis mens han er i DK.

Lige indtil den dag hvor moren beslutter at der ikke længere skal være samvær, begrundet med at M ( Titos søn ) har fået en infektion i øret. Hun kunne ikke forstå Titos ønske om at bruge tid med M og optil den dag skulle han kæmpe for at bevare tiden og samværet med M.

M gik ikke i institution indtil juli 2018, så i de 14 dage af gangen han var i Danmark, legede han og brugte masser af tid med sin søn. Fra den ene dag til den anden stoppede samværet. M var 5 år. Idag er han 6 år, går i skole og har udviklet angst for sin far.

Den mand/far som med sin rolige energi og tilstedeværelse fandt vej ind i vores hjerter. Som rummer os for dem vi er og er sammen med os med kærlighed, nærvær og uselviskhed. Mine unger elsker ham. 

Hvor ville jeg bare ønske at især Bastians far havde det samme engagement for Bastian som Tito har for M.

Mormor bliver nægtet samvær

Hvilken mor fratager sit barn en far? Vi snakker ikke om en hvilken som helst far her, men en med hjertet på rette sted og som aldrig vil kunne gøre en flue fortrød. En far som vil kunne give barnet kærlighed, oplevelser og tryghed. En far som har ofret alt på at få lov til at se sin søn bare et par timer.

Hvilken mor fratager sit barn en mormor ? Heller ikke mormoren får lov til at se sine børnebørn (M har en bror). Dette fordi at mormoren ikke tror på hendes udtalelser om Tito.

… og på den måde isolerer moren sine børn fra mennesker der elsker dem.

Tito har disse to gaver til ungerne fra mormor liggende:

Det kan ikke være en mor der har det godt, vel ?

Som nævnt kender jeg hende ikke og som mor ved jeg jo godt at der ikke er spor nemt at give slip på sine børn. Men vi har også et ansvar. Et ansvar for at vores børn vokser op med kendskab til sit ophav og så vidt muligt med en god relation til begge forældre.

Hvorfor ?

Men hvad får en mor til at opbygge horrible løgne omkring en far der vil sin søn det bedste ? Hvad får en mor til at lyve for sit barn og opdigte grumme historier om dets far? Hvilken mor opbygger bevidst en angst i sit barn? Og værst af alt, hvilket system støtter handlinger som disse?

Det gør vores helt eget højtelskede Statsforvaltningen, nu kendt som Familieretshuset.

Hvem tillader sig at fratage et barn tid med sin far på den baggrund? Hvem sidder der bag skærmen, trykker på en knap og gør livet til et helvede for både far og søn. Hvem ? Og hvorfor ?

Et år uden samvær

Det er over et år siden far og søn har set hinanden og sagen er nu endt i retten, til afgørelse i slutningen af oktober 2019.

Statsforvaltning tog i september 2018 den fatale beslutning om at der på daværende tidspunkt ikke kunne fastsættes samvær. Begrundelsen gik på at siden der ikke kunne være tale om overnatning så mente de at der heller ikke kunne være tale om samvær i dagtimerne. Beslutningen tages udelukkende på baggrund af det sted hvor Tito midlertidigt havde bosat sig.

Falske anklager og løgne

Herfra er sagen præget af forsinkelser, udsættelser, langsommelig procedure og en mors beskyldninger og falske anklager. Alvorlige anklager som ikke bliver undersøgt om stemmer overens med virkeligheden. Anklager som pudsigt nok dukker op kort efter at moren har hyret en advokat. Ikke en hvilken som helst advokat. En advokat med speciale i hvordan man holder fædre væk fra deres børn. Helt uden grund.

Politiet er på sagen

Anklagerne afvises, men har gjort at afgørelsen om samvær blev udskudt yderligere.

Overvåget samvær vedtages

I slutningen af marts 2019 bliver der langt om længe besluttet at far og søn kan få samvær. Vel at mærke overvåget samvær af halvanden times varighed i statsforvaltningens lokaler.

I midten af maj måned 2019 halvanden måned efter, står det første overvågede samvær ud af 5 fastsatte i alt, for døren. På det tidspunkt er det 10 mdr siden far og søn sidst så hinanden.

Samværet gennemføres ikke

Det er morens opgave at forberede barnet til samvær og støtte barnet til at samværet gennemføres. Samværet blev ikke gennemført. Socialrådgiveren der skulle overvåge samværet kunne ikke gøre noget. Og 14 dage senere da der igen skulle være samvær, blev dette aflyst pga at M var utryg og sagde at han ikke ville se sin far. Moren var ikke taget med for at støtte M. Hun sendte ham afsted med en nabo.

De sidste 3 samværs datoer blev herefter annulleret og sagen overgik til familieretten.

Du kan bare vente til han bliver 16 år, så forstår han det hele og bliver sur på mor.  Nå ja, ok. Kun 10 år!

Har et barn på 6 år medbestemmelse i retten ?

Mere ventetid, overførsel af dokumenter, samtaler med advokat. En advokat som mener at et barn på 6 år har medbestemmelse til sagens udfald. Hvis han ikke vil se sin far og moren ikke vil samarbejde ja så må man vente til barnet bliver ældre og selv udtrykker ønske om at se sin far. Virkelig ? Et barn på 6 år. Der er vel en grund til at der også sidder en dommer og en børnesagkyndig i retten? Jeg håber af hele mit hjerte at de kan gennemskue det som foregår. En jurist fra mødrehjælpen har fortalt mig at barnet skal være 10 år før det kan få medbestemmelse i retten.

Nu er det bare at vente og håbe.

Fars tanker om sagen og de falske anklager

Hvis politiet ikke tror på dem. Hvis Kommunen ikke tror på dem. Hvis Familieretshuset ikke tror på dem? Så må det være løgn, ikke? Hvordan kan man få lov til at gå rundt med falske anklager uden konsekvenser?

Der er mange forskelige type af vold og der findes straffe for nogle af dem. Men er det ikke også  vold at tage et barn væk fra sin far med løgne ? Er det ikke vold at traumatisere et barn med løgne, indtil har tror sin far er et monster? Ja, jeg synes det er vold og det er faktisk en type af vold som slår dig hver time, hver dag.

Familieretshuset virker kun når begge forældre er klar til at samarbejde. Helt fra starten kunne man godt se at mor ikke var klar til det. Hvorfor så spilde et år i Familieretshuset?

De siger at de ikke kan tvinge et barn til samvær. Men de er ok med at moren tvinger barnet til et liv uden sin far.

Hvorledes kan de så hjælpe når en af forældrene saboterer samværet ? De som er på sagen (indrømmer) accepter (mundtligt) at systemet ikke virker eller rettere at det kun virker for moderen. Endda selvom de ikke tror på mors falske anklager er der ingenting de kan gøre. Det er bare ubrugeligt.

Jeg ber til at det ændrer sig. ASAP!

Se her:

Faldt over denne artikel fra 2014 som minder uhyggeligt om det Tito går igennem:

Hvornår stopper det ? Hvornår begynder vi for alvor at leve op til barnets tarv ?

https://politiken.dk/debat/profiler/zenia-stampe/art5562814/Far-og-barn-m%C3%A5-ikke-se-hinanden-fordi-mor-s%C3%A5-risikerer-at-g%C3%A5-bananas

Der står blandt andet:

…Summa summarum: Far og barn må ikke se hinanden, fordi mor så risikerer at gå bananas. Og begrundelsen er sågar ’barnets bedste’.

Den tager vi lige igen: Myndighederne vurderer, at det er bedre for barnet at miste sin far, end at opleve mor gå grassat. Hvad i al verden sker der? Det er en skamridning af begrebet barnets tarv, og det burde ikke kunne finde sted i retsstaten Danmark... (citat slut)

Hjælp

Enig! Kom nu dommer, kom nu, kom nu, kom nu. Hjælp. Der er brug for hjælp. Først og fremmest til M, men også til både mor og far. Kom nu!!!

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *