Mandagstanker på en tirsdag

Findes der noget bedre end at komme hjem til sovende unger ?

Det er mandag, lidt endnu. Fuldmåne, eller tæt på hvertfald. Som om månen fulgte med mig både på vejen til og hjem igen fra den fantastiske groove time jeg lige er landet fra.

jeg er i den grad landet. I kroppen. Det var tiltrængt!

Frederik tager sig en ordentlig koger og B ligger og hoster. Det blev til endnu en dag med barn syg og min babysitter ( som er pædagog og arbejder i en vuggestue) siger at det er en dårlig ide at sende Bastian afsted i morgen. Det var jeg ellers fast besluttet på at prøve.

I forlængelse af det jeg skrev sidst med at kroppen nærmest er helt lammet efter en periode med langvarig stress, handler dette skriv bla. om, om man simpelthen bare skal acceptere at træning ( og andet sjovt) ikke skal være en del af en singlemors liv ? Ej vel ? Den tanke slog mig bare idag. Stresser det at ville skabe plads til træning ? På en måde, for der er jo så meget andet vi som mødre skal nå. Men træning ( med måde ) dæmper stress symptomer jo, så det vil også stresse kroppen på den lange bane hvis ikke vi træner. What to do?

Hvordan får du tilpasset træning ind i din hverdag, eller er det også en sjældenhed hos dig ?

Jeg ligner en tosse når jeg er på legeplads med ungerne for det er der jeg lige ser mit snit til et par lounges, squats og nogle spinkle armbøjninger. Men hey det hele tæller jo, ik ?

Planen der gik i vasken

Hvis du læste med igår, ved du at jeg ville have været på gå/løbetur i dag. Det skete ikke! Natten til i dag gik med at pendulere fra det ene barn til det andet der skiftevis skulle have vand, en finger i øret, beroliges efter hosteanfald og andet hyggeligt. Med begge unger hjemme, nu på 5. dagen er jeg tæt på at gå bananas. Havde glædet mig til at komme på job og slappe lidt af. Den planlagte gå/løbetur blev erstattet af en tur til lægen og hjem og se mere ramasjang fra sofaen.

Væren/autopilot

Har lagt mærke til at det hele faktisk kører bedst når jeg ikke har fokus på mine egne behov. Altså når jeg ikke tænker så meget over tingene, men bare gør. Så er det også meget nemmere at aflevere ungerne. Ikke tænke over den dårlige normering, ikke mærke savnet, bare gøre det du skal.

Autopiloten. På autopilot kører det bare derudaf, struktur, afsted, aflevere, farvel, videre i teksten, job, hente, mad, bad osv. på rutine. De dage hvor jeg bare gør, jo så kører det da. Problemet er at der er ret få af de dage hvor jeg har overblik og føler jeg har styr og kontrol over dagen. Når jeg så oven i det også gerne vil prioritere lidt tid til mig bliver det svært og stresser endnu mere. At køre på autopilot er der ingen af os der kan holde til i længden. Vi bliver syge af det.

Skal jeg så droppe alt hvad der hedder voksentid og hellige mig til job og børn ? Det er jo fantastisk at være nogens mor, fantastisk at de har brug for mig og at jeg får lov at være deres klippe gennem hele livet. Har jeg overhovedet brug for at være mere end det, altså at være mor, jo også selvfølgelig fysioterapeut for vi skal jo ha mad, ik ? Hvor ville det da bare være rart hvis min hjerne ville forene sig med det ? Det vil den bare ikke rigtigt.

Jeg vil ikke være på auto pilot, det strider også imod mine grundlæggende værdier. Jeg vil være! Være til stede så jeg kan fornemme ungernes behov og agere på dem. ´Være´ så jeg kan være tro mod mig selv og dem omkring mig.

At kunne være til stede i livet kræver ro, balance og ikke mindst at ens basale behov er opfyldt. Kan vi ikke ‘være’ ja hvad laver vi så egentlig ? Pisker afsted med hovedet under armen. Hvorfor ?

Det er en balancegang, selvfølgelig er det det, for vi skal også kunne handle og gøre. Mindfulness lærer os blandt andet at være bevidste om at nu slår autopiloten til og bevidst træffe et valg om at træde ud igen. Vi har brug for at kunne begge dele.

Basale behov

En mor har også behov. Surprise. Jeg har behov, og det har du også, ik ? Får vi ikke opfyldt vores behov finder vi måder at dulme på i stedet. Nogen drikker, nogen spiser, nogen træner for meget osv. Så for at svare på mit eget spørgsmål om det med ´kun´ at være mor og fysioterapeut. Er det ikke nok ? I bund og grund jo og så alligevel nej. Haha, sgu et dårligt svar.

Shit jeg sejler af træthed, havde bare så meget på hjerte og i hovedet, men hopper i seng og så må mandagstankerne blive til tirsdagstanker i stedet. 

Fortsættelse:

Vågner med energi og tager en hurtig beslutning om at aflevere ungerne og tage på job. Ved godt at jeg burde holde især Bastian hjemme, han har 37,6 i feber så jeg tager altså chancen. Fri kl 13.00 og henter ungerne direkte efter job. Og jeg mødte sgu kl 7.58, kan ikke huske hvornår det sidst er sket. Yes yes yes!! På vej. Det var fedt at undervise igen, jeg er glad og meget taknemmelig for at mit liv begynder at tendere til det mere normale. Helt ordinært bliver det sgu nok ikke.

Kom heller ikke på min gå/løbetur idag, til gengæld fik jeg ungerne hjem tidligt og et ‘jeg elsker dig’ da jeg hentede Bastian i udflytteren. Pædagogen der lukkede mig ind sagde han havde haft en fiiin dag og der da ikke havde været noget. Men fandt ham siddende alene, slatten på en bænk.

Men ellers været på job i 5 timer, hentet take away fra KOMIDA og postet dette. Det synes jeg er fint for idag og en plan kan altid laves om. Det har jeg lært af min stress coach.

Groove and a little bit of loooove

Jeg er ikke et sekund  i tvivl om at det var groove timen i går der har dopet mig. En time med nærvær, smil, bevægelse, krop, åndedræt, glæde, dans og ikke mindst en kæmpe krammer. Jeg var tæt på at aflyse faktisk, både pga ungerne var sløje, men også fordi jeg var bustet. Men det har givet så meget igen. Der er ingen tvivl. Der skal fyldes op på energi kontoen. Så kan det nemlig lade sig gøre at give til andre af det overskud det bringer med sig, så det ikke er ressourcerne vi bruger til dette. Kører også på noget andet. Nemlig en dejlig lille flirt. Altså, folk siger man skal gøre sig selv glad og ikke forvente at finde en der kan gøre det for en. og ja giver da mening. Men der er nu ikke noget som kan give mig dejlig sprudlende energi i kroppen og en følelse af glæde, som en flirt med en lækker mand. Siger det bare. En mor har også behov.

Kan huske min veninde sagde til mig engang sidste år at kvinder i 40´erne er fyldt med hormoner og masser af sexlyst. Kiggede bare på hende og tænkte. ja ok, det er godt med dig, hvordan faaaan skal jeg overhovedet kunne nærme mig en mand når jeg ikke engang har hverken tid eller overskud til at klippe negle eller kigge mig selv i spejlet. Heldigvis var det i 2018. nu er det 2019 og der er flirt i luften. så kan det ikke gå helt galt, vel ?

 

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Også husker du lige at klappe dig selv på skulderen over de dejlige sejre du har haft i dag og tænke at du er så meget mere end mor ?

    • SVAR

      🙂 taaaaak 🙂 Det er hermed gjort!! 🙂