Luft luft luft, jeg trænger til luuuuuft

Tak, det har allerede hjulpet! Og nu har jeg tænkt mig at skrive derud af, frit fra leveren. Jeg ved det hjælper.

En kær veninde sagde til mig i fredags: ´

  • Du gør det godt
  • Du er en god mor
  • Du gør så meget for dine børn, det kan jeg se

Synes du ? Spurgte jeg undrende og mærkede glæden sprede sig i min krop. Tak, virkelig tak fordi du siger det. Hun fortsatte:

  • Mon ikke det er tid til også at bruge lidt tid på dig selv nu ?

Jeg vil virkelig gerne være en god udgave af en mor og forsøger også at agere far. Konstant kompenserer jeg for den situation jeg har bragt os i. Når nu jeg ene kvinde har det fulde og helt enormt vanvittige store ansvar for at de vokser op med et godt selvværd, opfører sig pænt så andre kan holde ud at være sammen med os, at de er aktive, har sunde interesser og masser af sociale relationer. Ja så må jeg selv vige pladsen.

Mine børn skal ses  ( jeg er ikke selv blevet hørt og set som den jeg var som barn, og det er min største frygt at mine unger skal opleve det samme ) De skal mærke at de bliver set og hørt. Mærke at de er elsket. Dybt, højt og ubetinget. I en periode havde jeg det så skidt med at aflevere dem i Børnehave. Så skidt at jeg endte med at sige mit job op for at kunne have dem hjemme mere. Jeg arbejder på et bedre samarbejde med børnehaven så jeg kan aflevere dem og dermed frigive lidt tid. Til mig. Jeg har en uge og så smutter vi til Falster tre uger i sommerhus.

Ungerne skulle have været på en lille ferie i Jylland i denne uge, men samværet med bedsteforældrene (uden mig) er sat på standby indtil jeg kan være 100 procent sikker på det er et alkoholfrit space jeg afleverer dem til.

Så lige nu har de kun mig. Frederiks far er på ferie og derfor er Frederik hos mig i 6 uger i streg og Bastian har jeg som du sikkert ved 24/7. Så inden jeg går all in på nærvær, ferie, leg, is osv., vil jeg sørge for lidt mig tid. Bare lidt.

Kære Anne Gitte tak fordi du mindede mig om at nu er det tid.

Vi har en lejer, Tito. Og det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Når han er her er jeg mere rolig. Det er så rart ikke at være alene. Han hjælper mig helt uden at spørge om jeg har brug for hjælp. Og han timer det helt perfekt. Når så han rejser ( for største delen af tiden er han i Spanien) så går der ikke længe for jeg er tilbage i kaos.

Jeg har mistet overblikket og det har stået på længe. Benene er helt og aldeles slået væk under mig, men jeg er på vej tilbage.

Tito sagde flere gange at Bastian er en lille prins. Han har fuldstændig ret. Shit hvor har jeg ladet mig køre rundt i manegen. Det er helt vildt. Og hvor er det bare rart når nogen ser det og rent faktisk siger det højt. Især nu hvor jeg har energien til at handle på det. Så…..

Jeg er færdig med at tørre tissemænd

Imorges da Bastian kom og vækkede mig fordi han skulle tisse og ville bæres ud på toilettet, sagde jeg nej. Det var også fysisk umuligt da mine øjne ikke ville åbne sig. Hver evig eneste morgen vågner de før mig og jeg bliver ofte vækket af en meget dyb søvn. (Er stadig igang med at indhente 3 års søvnmangel) Jeg sagde til Bastian at han selv måtte gå på toilettet, han er trods alt snart 5 et halvt. Han nægtede mens jeg kæmpede mod de blytunge øjenlåg og ønskede mig langt væk til en lyserød sky hvor jeg kunne få lov til bare at sove i dagevis. Det blev til en kæmpe konflikt og endte med jeg gik med ham derud (uden at bære ham) han fik tisset og ville have mig til at tørre hans tissemand. Jeg nægtede. Fra idag tørrer jeg ikke flere tissemænd. Færdig slut! Jesus. Din lillebror på 3 år kan selv tørre sin, lød det fra mig da han klagede sin nød. Jeg kan godt se det.

Hvem hvad hvor

Men jeg er ved at fare vild i junglen om gode råd om opdragelse. Hvad skal jeg lytte til. Elsker i favn, med samsovning, ingen råben, at man bærer barnet når det har brug for det osv. Når ungerne vil bæres tænker jeg at de har brug for nærhed. Der er kun mig til at give dem det. Ergo, det skal de da ha!

De har brug for at være tætte, også når jeg står med sved på panden, en lorteble i hånden tre tasker og en indkøbspose og vi er på vej op til 3. Sal.

Men måske det har kammet over ?

Puttetid

Frederik har brug for masser af tryghed, især ved puttetid. Det betyder at jeg i en lang periode har sovet sammen med begge unger i samme seng og ladet som om jeg også skulle sove når de skulle. For så var de mest trygge.

For noget tid siden aftalte jeg med min psykolog at de skulle ligge i sengen klokken 20.00 senest. Jep. Det kunne være rart. Ok ja, vi ligger der, ofte fra kl 19.00 fordi jeg har et spædt håb om bare en enkelt lille bitte time for mig selv. Jeg skal lade op. Husk nu at lade batterierne op mor. Ja ja jeg prøver ihærdigt, men det er altså ungerne der kommer i første række. Jeg har masser jeg skal indhente fra perioden hvor jeg var nede med stress og min lunte var endnu kortere end den er nu. Nå men så ligger vi der og læser og læser, jeg siger godnat og prøver at gå ud (selvom jeg også bare har lyst til at lægge mig til at sove) Enten skriger Frederik som en vanvittig eller også overfalder han Bastian der er faldet i søvn forlængst. Jeg går tilbage. Synger endnu en sang. På det seneste falder Frederik i søvn oven på mig og et sted melllem 21 og 22 lister jeg så ud af værelset, helt og aldeles groggy og udmattet. Alle intentionerne fra først på dagen og dagene før gør fløjten.

Det er jo nu jeg skal sørge for vi får en god start på dagen i morgen, med tøj lagt frem og det hele. Ofte er planen at gøre det sammen med ungerne, men når vi når der til er de helt oppe og køre og det eneste jeg tænker på er at få ro på dem og tænker jeg ordner resten senere. Sker det ? Nej! Jeg kaster mig på sofaen med min telefon og holder mig vågen med sukker.

Men jeg har mere energi også derfor jeg nu sidder og skriver, og det bliver vist ret langt og det jeg har skrevet var egentlig ikke det jeg havde planlagt jeg ville skrive om.

Nå men efter det hyggelige toiletbesøg ville Bastian lege med  sit LEGO tog. Ååååh jeg får grå hår af det tog, især nær vi skal noget. Og vi skulle til fodbold idag. Klokken 10.00 og nå at købe saftevand med, da der var afslutning. Jeg vidste det var en dårlig ide med det tog, men elsker når ungerne selv tager initiativ til leg og ikke fjernsyn, så det ville frøken overskudswannabemor her jo gerne imødekomme. Toget kom frem med formaning om at kun lavede en lille bane. Samtidig kogte jeg havregrød og forsøgte at lytte og lege med Frederik. For de skal jo ses og høres, ik. Og gerne på samme tid. Og aller helst før kaffe. Damn it.

Senere på dagen mens jeg havde ryggen til fik Frederik selvfølgelig smadret flere af de fine (dyre) LEGO tog med en hammer. Og jeg er altså ikke typen der lige reparerer et smadret elektrisk LEGO tog. fuck.

Trusler

Næste brud på opdragelses loven: Trusler! Åååh hvor jeg elsker trusler. For det er noget af det som virker. Jeg har ikke været god til at få ungerne til at rydde op. Indrømmet. Har ikke orket. Jeg har heller ikke selv orket, så for hver dag der går roder det mere og mere. Indtil en dag jeg får pip og begynder at smide ting ud eller mase noget ind i vores overfyldte kælderrum. Tilbage til truslen. Den lød:

Hvis ikke du rydder dit tog op nu, så stiller jeg det ned i kælderen.

Bastian truede tilbage:

Hvis ikke du hjælper mig mor, så konfiskerer jeg dig  og tager på børnehjem. Øøøøh nå.

Med hensyn til oprydning har jeg ladet stå til. Bastian havde en ven på besøg der ryddede op på eget initiativ mens jeg så måbende til. Jeg har ladet stå til og jeg lærer mine unger det samme. Det slutter nu!

Uegnet som mor

Jeg kan ikke leve op til Den mor jeg godt kunne tænke mig at være.

  • Jeg roder
  • jeg har ingen struktur
  • jeg lader dem spise syltetøjsmadder i sofaen
  • bestikker dem med chokolade
  • tørrer tissemanden
  • løfter rundt på dem
  • `glemmer´at stoppe dem når de løber hen og nupper et pølsehorn i Lidl
  • kan ikke reparere deres ting og indimellem råber jeg.

Eller skriger og så står vi der alle tre og skriger i kor. Kønt ik ? I onsdags hvor jeg mod pædagogens råd gav dem en fridag endte vores ellers ok strandtur i en koncert der kunne høres helt op på tredje sal nede fra kælderen. Begge unger skreg og da jeg ikke kunne rumme det skreg jeg også. Højt. Fik også lige puffet til Bastian i raseri over at de konstant overfalder og slår hinanden.

Virkeligheden og ønsket

Min psykolog har lært mig om ovenstående. Der er SÅ mange ting jeg gerne vil. Så meget jeg gerne vil være, så meget jeg gerne vil på mine børns vegne. Jeg kan ikke alene. Derfor blegner mit ønske i forhold til virkeligheden.

Virkeligheden er nu, og lige nu er jeg alene med dem. Heldigvis går det bedre i Børnehaven og jeg er mere tryg ved at aflevere dem. Så i denne uge vil jeg forsøge at sende dem afsted hver dag. Jeg vil også forsøge at forholde mig til virkeligheden. En virkelighed hvor jeg ikke kun sørger for at børnene trives, men hvor jeg også begynder at være god ved mig. Luft, først og fremmest skal jeg have luft!

Vil du også gerne have luft og begynde at skrive så andre kan læse med, så er der lige nu 30 procents rabat på denne e-bog om hvordan du får startet din egen blog: (reklamelink)

https://community.lachika.dk/a/15633/uqMZATTe

Her et par links til noget jeg skrev om virkeligheden og ønsket for et stykke tid siden. Bare hvis du har lyst til at lære os lidt bedre at kende:

https://www.theklintholms.dk/det-er-som-det-er/

https://www.theklintholms.dk/virkeligheden-og-oensket/

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *