Kære blog

Kære blog.

Allerførst tak! Tak fordi du fik os til Sydafrika. Uden dig havde vi aldrig fået den oplevelse. Og undskyld! Undskyld at jeg siden vi rejste har forsømt dig og ikke skrevet et eneste ord.

Vi er hjemme igen og jeg har ikke haft en rolig stund siden vi landede i Kastrup og føler mig stadig ramt af jetlag selv om der ik engang var tidsforskel.

Tur ned efter slik

Min bror hentede os i lufthavnen kl 10.00 og var så sød at køre os hjem. Herefter gik dagen med at sove og jagte B der stak af fra mig efter vi vovede os ud på en lille tur for at få luft ( og slik ) Han ville besøge en ven og smuttede mens jeg forsøgte at holde styr på en overgearet lillebror og Bastians cykel. Havde ingen vogn med til Frederik og da jeg fandt ud af B ikke var lige rundt hjørnet begyndte jeg desperat at råbe/skrige. Et ungt par hørte mig og sagde de havde set ham, så de passede på Frederik mens jeg piskede efter B der var godt 400 meter væk.

Men så gik dagen da med det og kl 19.00 var vi alle puttet. Note til mig selv: lad være med at stille krav til hverken dig eller ungerne når i har rejst i over 24 timer og ikke rigtig sovet.

Søndag

Gik bedre med fodbold, solskin og leg hos naboen.

Mandag

På autopilot, der fortsatte lige til i går aftes (lørdag) hvor jeg endelig faldt til ro. Læste en times tid. Stort! Og ideer begyndte at poppe op til at skrive lidt igen. Lige nu er det søndag klokken er 22.30, jeg har spist en pose slik, drukket kaffe og vil bare gerne skrive lidt, men mit hoved er træt. I dag har været crazy. Også i dag. Nå men det var i mandags vi kom fra.

Vi kom godt ud af døren. ( for en gangs skyld ) Så frem til at skulle på job med fornyet energi, glød i kinderne og med to kanelstænger under armen. Ungerne var også glade. Knap så glade var de da der ingen kendte pædagoger var til stede = ingen der vidste de havde været i Afrika. Noget især Bastian havde glædet sig til at fortælle om. Øv. Nå men jeg forsøgte at bevare det positive og det føltes godt at være  arbejde igen.

Da vi kom hjem havde B et kæmpe flip, slog af sparkede og var utrøstelig til han endelig dejsede om. Frederik var urolig og utryg natten igennem og således startede tirsdag: Modløs, træt og trist. Hvor faaan blev den ferie feeling af ?? Har måttet kigge laaaangt efter den hele ugen og har heller ikke engang nået at få overført billederne fra kameraet eller bare kigge dem igennem.

Tirsdag

Kunne ikke holde tårerne tilbage da der igen sad en pædagog ved morgenbordet vi ikke kendte. Ventede på at tale med en der kendte Bastian og kom en halv time for sent på arbejde. Men vi fik en god snak som Bastian også overhørte og heldigvis ku jeg vinke til en smilende dreng for førstegang længe. ( kan ikke klare det der sure, længselsfulde og triste udtryk han har når jeg går ) Pædagogen bekræftede bare at det var rigtigt det jeg så, og sagde: ‘ ja vi tager os af de nyeste og mindre børn samt de børn der larmer, men jeg får da indimellem spurgt til hvordan Bastian har det, men for det meste leger han med sine to venner eller alene’ Nå. Også kunne jeg så tage på job.

Det føltes godt at undervise… flexede og hentede ungerne tidligt. Vi hyggede med lydbog i køkkenet om eftermiddagen og sov tidligt.

Onsdag, opsigelse mm

Bastian kom med på job og jeg afleverede Frederik, der senere skulle til sin far. Rart med en pause fra institionen og vi havde en hyggelig dag med tur på biblioteket, på legeplads og på thai restaurant. Selvom jeg er glad for mit job har jeg lyst til at sige op. Jeg fortæller mere om hvorfor senere, for jeg skal snart sove!! En stor del af grunden er, som du nok kan gætte at jeg simpelthen ikke kan bære at efterlade ungerne til det kaos og mangel på nærvær.

Alligevel som ugen gik, steg humøret. Både hos mig og ungerne. Ideen om at sige op føltes godt, det gav mig energi og mon ikke det smitter af på de små. Uden tvivl. Torsdag kom jeg igen for sent da jeg ventede på en at aflevere til men fandt efter et stykke tid en kendt. Fredag gik vi rundt og ledte efter en voksen og fandt til sidst lederen og jeg kunne gå uden gråd. Det var den fredag jeg med bankende hjerte gik ind til min leder og sagde op. Farvel til fast indkomst og meget mere. Hej til livet!

Hej liv

Er du der stadig? For så er jeg klar til at slå autopiloten fra og komme til stede. Autopiloten der helt automatisk forsvandt da vi landede i det Sydafrikanske. Kære blog: det fortæller jeg mere om når ungerne er sendt på påskeferie. Nat nat.

PS lørdag gik med svømmehal masser af kage, tiltrængt oprydning ( kaste legetøj i poser og putte det i kælderen ) og tøjvask. Nu ligger det bare og venter på at blive lagt sammen.

Idag har vi været fuldt beskæftiget med spil, uventet besøg og en fantastisk tur til Charlottenlund med yndlingsmennesker ❤️

 

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Har ventet på at læse om jeres tur 😍

    Hvor er det trist at ens morgen skal starte så hårdt.. Håber i har lidt fridage i forbindelse med påsken 💕

    • SVAR

      Hej Søde…. ååååh glæder mig også til at få frigivet tid til at skrive, hvor er du bare sød du fælger med. Så hyggeligt ☺️ Ungerne er parkeret i Jylland og nu er jeg på vej hjem for at skrive ☺️☺️ Håber du får en dejlig påske med dine skønne drenge ☺️ Er du for resten på Instagram ? Der har jeg lagt lidt billeder op fra turen ☺️ Kram og rigtig god påske ❤️