Instagram afhængig og en tre ugers detox

Det lyder utopisk for en junkie som mig. Ikke desto mindre lykkes det. Når jeg sætter mig noget for, ja så kan ikke ti vilde heste stoppe mig. Godt eller skidt ? You tell me.

Men hvorfor detoxe fra SOME ?

Elsker det jo, og det er tid til mig. Faktisk er det bliver mit netværk og min mulighed for sparring. Jeg elsker Instagram men må erkende at det tager meget af min tid, tanker, fokus og nærvær. Det jeg elsker ved det er at dele, at nogen ved hvordan det er at være mig. Jeg føler mig hørt og set og forstået. Altså jeg får opfyldt et basalt behov.

Samtidig bliver jeg konstant forstyrret. Helt automatisk griber min hånd efter telefonen bare jeg går forbi den, for liiige at tjekke. Kan ikke engang koncentrere mig om at læse en side i en bog uden pr instinkt lige at lure på telefonen.

Og sæt nu ingen liker

Men hov, ingen hjerter ? panik! skal jeg slette det? Jeg tjekker for stavefejl, tilføjer et ekstra hashtag, overvejer skulle jeg ha brugt et andet billede. Wow… Alarm alarm, stress alarm. Stop dig selv!

Sluk

Imran Rashid som er læge, forfatter og foredragsholder har skrevet bogen SLUK. Han skriver blandt andet:

men det er ikke forkert at konstatere, at vores afhængighed af det lokkende stykke teknologi stikker langt dybere, end vi tror. Det handler nemlig ikke den information, der flyder ind og ud af den, men ligeså meget om, hvor integreret den er blevet i vores måde at se og opleve verden på… Desværre viser forskningen, at den menneskelige selvindsigt lader til at være temmelig overvurderet…

Ovenstående er en af grundende til det er svært for os bare at lade telefonen ligge. Det lykkedes heller ikke for mig i ferien, hvilket heller ikke var min plan, da meget skulle koordineres med gæster mm. Men det lykkedes at gå offline de fleste aftener og både Instagram og facebook lå øde hen i de tre uger vi var på Falster. Det gav tid til nærvær, og det gav mit overbelastede hoved noget tiltrængt ro. Tak!

Dopamin

I hjernen indvirker dopamin på belønningsfremkaldende adfærd. Det har dermed stor betydning for motivation, lyst, afhængighed og opmærksomhed. Dopamin frigives blandt andet som respons på input, der påvirker os følelsesmæssigt, hvilket udfra et udviklingsperspektiv jo i høj grad kan siges at have betydning for et individs overlevelse. Således aktiveres dopaminsystemet af forventede belønninger og påvirker derigennem en stor del af vores adfærd. Oplever vi at en adfærd fører til en given belønning, lærer dopamin-frigørelsen i hjernen os at vi netop har udført en ønskværdig handling, som bør gentages.

Dopaminfrigørelsen er med til at få os til at tjekke telefonen igen og igen. Om vi vil det eller ej, så går det ud over vores nærvær, bevidsthed og koncentrationsevne. For ikke at nævne tiden som en vigtig faktor. Vi mangler allesammen tid ik, men hvor meget tid bruger vi ikke med vores telefon i hånden, scrollende på SOME eller nyhedsmedier og bliver bombarderet med en evighedsstøm af nyheder som vi knap kan huske igen når vi et øjeblik kigger op fra telefonen igen.

Jeg er selv fanget i ( dopamin ) fælden

Det er jo bare en app. why all the fuss.

Jeg ved jeg er fanget i dopamin fælden, jeg ved at når jeg tjekker ind igen efter ferien, er jeg hooked. Som en alkoholiker der kan undlade at drikke i en periode men så snart man tar et sip af en øl; Ja så er man fanget og må tage en bevidst beslutning om at starte forfra igen.

Før dette lille projekt kunne jeg ikke gå forbi telefonen uden liiiige at skulle tjekke insta. Min hjerne tænkte hele tiden på hvad jeg skulle skrive i mit næste post. Aldrig helt til stede. Ventende for rødt lys kunne jeg finde på at hive telefonen frem, helt per automatik. Hvem har brug for at kigge på chia grød på insta ved et lyskryds ? Vågn op. Føler mig hjernevasket. Har endda syntes at det var vigtigere at tjekke om det var tikket et hjerte ind, fremfor at holde øjnene på vejen under bilkørsel. Flot ik! Det er ude af min kontrol. Skræmmende! Nu efter de tre uger på afvænning er jeg i det mindste blevet mere bevidst. Og jeg har nedsat min skærmtid. Før min detox var tallet skræmmende højt som du kan læse om her:

Hvordan gik det så ?

Jeg brugte vores tre uger på Falster til min detox og det blev et helt sjovt og spændende projekt. Telefonen fik en plads i skabet og kom ( som oftest ) først frem når ungerne var ude af syne. Her deler jeg lidt dagbogsnoter:

Dag 1

Puttet 20.30. Jeg har læsetid, først stirrer jeg ud i luften og kigger på træerne, jeg er træt. virkelig træt… ku falde i søvn… Tænker på at jeg normalt holder mig vågen med insta, kunstigt og derfor jeg konstant er træt… jeg flygter ind i det…! Læste en time og så måtte jeg i seng.

Dag 2

… Magtesløs, sidder og græder. So much for tidlig putning når det skal være på den måde… og jeg kan ik engang flygte langt ind i insta verdenen, som jeg ellers ville gøre efter en hård putning. Her er koldt. ØV. Fuglene pipper, et par biler kører forbi, ellers er her musestille.

Lægger op til messenger chat… men tar mig selv i det, det stjæler min tid, nu vil jeg læse.

Dag 4

Jeg er træt, trods iseng kl 22 og op 7… hmmmm… får læst en del… idag har vi været selv… cyklet på campingpladsen, været ved stranden… hyggelig aften m pizza, vandsjov og putning udendørs… 

Dag 7

Til næste uge vil jeg øve mig i ikke at tage billeder med min telefon… Det blir svært for jeg elsker øjebliksbilleder… Kl er 21 og tlf ryger på fly og jeg vil igang med bog nr 2. Så må jeg svare på beskeder i morgen, hvis altså der skulle komme nogen… Tænk bare på den første uge fik jeg læst en hel bog på 500 sider. Mere end jeg har læst det seneste år. Sidste år havde jeg to bøger med i sommerhus, begge kom uåbnede med hjem.

Dag 10

Sidder og tænker på at jeg er mere frisk nu end i starten… der ku jeg falde i søvn på sekundet og nærmest bare jeg satte mig ned… var SÅ træt… Noget er ændret… er det at jeg mærker mine behov mere nu hvor telefonen ikke får så meget plads… For her er stadig gang i den og jeg er træt… men ikke udmattet… sgu rart… Tiden flyver…

Jeg har stirret ud i luften, jeg har kigget på træerne, sat pris på træerne, jeg har haft tid til at være, være mig, og være god med mig, mærke min krop, trække vejret. Bevidst nærværende. Tilstede. Helt uden at ønske det anderledes.

Sidste detox dag

Lørdag aften… 22.10. Lige sat mig i sofaen med et langt aaaaaaahhhhhhh… havde besluttet at kl 22.00 måtte jeg sætte mig og tjekke fb og insta… indrømmer jeg har glædet mig så meget til det…

Men her til aften efter vi ankom fra Knuthenborg kl 19.00 har jeg ordnet og her er så fint og ku bare næsten ik stoppe igen… vasket tøj, vandet blomster, slæbt op, badet og puttet unger, osv… føles bare virkelig rart igen at være hjemme og virkelig dejligt at komme hjem til et ryddet hjem.

Vi bor godt her og så længe vi kan flygte ned i sommerhuset og få luft, så tænker jeg nok de skal gå at bo her i byen… jeg føler en kæmpe taknemmelighed og ferien har gjort mig til et bedre menneske… ej det lyder sgu corny… men har det bare dejligt og været så skønt med tid til ungerne… jeg bilder mig ind, at det at jeg har brugt telefonen mindre har gjort en kæmpe forskel, også for min søvn. Nå jo også har jeg haft noget at se frem til. Nemlig turen ned til min kæreste i Spanien ❤️☺️😍 Helt sikkert det også har hjulpet på energien.

Havde jeg tjekket insta hvert 3. Minut ( som jeg plejer ) her efter hjemkomst var jeg ikke nået halvt så langt.

Føles godt at være ‘fri’

Men insta har i den grad været savnet…

Så nu, logger jeg på 😍what did i miss ?

Nå det var så det… Vist ik rigtig gået glip af noget og istedet har jeg vundet tid… eller jo har mistet 10 følgere… rolig nu, det er ikke verdens undergang… Du er god nok du er god nok også selvom en eller anden du ikke kender ikke længere følger med…

Ups

Idag den 23. 7. Har jeg tjekket mine followers. Indrømmet, jeg hader når nogen pludselig ikke vil følge med længere. Hvad har jeg gjort galt? kan de ikke li mig? hvorfor vil de ikke følge mig mere ? Det værste er hvis det er en jeg kender eller en som jeg har været glad for har fulgt med og som har kommenteret. Det giver en helt masse unødige tanker. Tanker der stresser, tanker der er uden betydning, tanker jeg slet ikke ved om passer med virkeligheden.

Måske er jeg slet ikke egnet til Instagram… 

Jeg er pleaser typen. Hvordan holder man 532 helt forskelige mennesker glade og tilfredse ?

Insta cravings

Jeg har virkelig haft lyst til at åbne appen. Det var ikke slemt den første uge, men derefter blev det svært. Haft lyst til at dele fantastiske oplevelser her fra Falster, men også de mindre fantastiske. Det giver mig luft og dopamin rushet gør mig rolig.

Men hvor kan jeg se nu at jeg bliver stresset af det. To gange kom jeg helt ubevidst til at trykke på ikonet ( havde ellers parkeret både facebook og Instagram bagerst i telefonen, men kunne ikke fjerne fra de mest brugte på forsiden) Gik i panik, for det var et no go. Vidste at fik jeg først færden ville det være svært at slippe igen. Så swipede den op og væk i en ruf.

Lidt stemningsbilleder fra detox-ferien på Falster

Udendørs putning
Vendespil

Fordele og ulemper ved Instagram

Blir skør af at sidde alene og gruble mig frem til ting. På instagram får jeg feedback på mit liv og mine issues. jeg kan søge råd og inspiration på børneområdet mm.

Dog føler jeg mig også presset. Der er mange jeg gerne vil ligne og være som. Glemmer at de nok ikke er alene, at de nok har netværk der hjælper i hverdagen. Så kan man jo godt tage børnene hjem og have overskud til dem hele dagen, for der kommer jo aflastning.. ik ? Jeg vil gerne være som alle overskudsmødrende… jeg vil gerne følge alle de kloge ord som jeg bliver så forbandet inspireret af. Men hvordan hænger det sammen med min virkelighed ?

Det vil jeg øve mig i at finde ud af!

Jeg må finde min vej i det, en mindre tidskrævende, mindre stressende og mindre destruktiv vej.

Tilbage i fælden

Som forudset er jeg tilbage i fælden. Har brug for regler for at kunne styre det. Vil sætte et bestemt tidspunkt på dagen ( eller 2 ) af og bevidst vælge det til fremfor at det er telefonen der styrer og konstant vælger mig til. Også vil jeg glæde mig over alt det gode der følger med mindre skærmtid og ikke mindst se frem til og nyde de stunder hvor jeg bevidst vælger skærm tid til.

Lyder lidt helligt, ikke desto mindre er det det værd. Livet er for kort til at lade sig styre af et stykke teknologi. Hvad synes du ? Og har du nogle regler for din telefontid ?

Slå op med din telefon og opnå følgende fordele:

  • Mulighed for at stoppe op og tænke/mærke efter
  • Blive opmærksom på hvad der er godt og skidt ved dit forhold til din telefon
  • Få sat en grænse mellem dig og dit digitale liv
  • Blive bevidst om hvorfor og hvordan du bruger din telefon
  • Opdage at din telefon rent faktisk manipuler med dig
  • Ophæve den indflydelse din telefon har haft på din hjerne
  • Komme til stede, blive nærværende og i stand til at sanse dine omgivelser
  • Give dig selv og dine nære en gave i form af bevidst nærvær
  • Du får tid, masser af tid

Det lyder godt ik ?

Slutteligt vil jeg skrive endnu et ( skræmmende ) citat fra den anbefalelsesværdige bog: SLUK

faktisk påpegede de, at smartphone-brugere måske bør beholde telefonerne på sig i opmærksomhedskrævende situationer, så som eksamener, konferencer eller vigtige arbejdsopgaver. Simpelthen for at undgå en ringere performance og øget stressmængde, der ikke ville være repræsentativ for personens normale formåen… Smartphones havde tilsyneladende potentiale til at udgøre en slags forlængelse af det psykologiske jeg, så den unge kom til at føle sig ‘mindre som sig selv’ uden sin iPhone.

Og vidste du at skaberen af iPhones ikke selv vil give den til sine egne børn før de fylder 14 grundet de afhængighedsskabende mekanismer?

Tak fordi du læste med ☺️

Kram fra TheKlintholms ❤️

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *