Frederik 3 år

Delebarn

Frederik er delebarn. Det var min tur til at have ham på hans fødselsdag, men det var fars weekend. Aftalen gik på at far fik ham en dag tidligere også kunne jeg hente Frederik lørdag eftermiddag kl 16. Han fyldte år om søndagen den 2.6.

Må jeg bede om æresgæsten

Så kom Bastian og jeg ellers anstigende der. Vi havde haft en festlig cykeltur fra Valby via Vesterbro til Frederiksberg med pruttebøvs sangen fra Kaj og Andrea på repeat. Nu stod vi til en anden fest, nemlig Frederiks 3 års fødselsdag. Ikke for at deltage i festen. Men for at nuppe æresgæsten, sgu. Akavet ? Ja! Vi fik fine gave med fra faster og så begav vi os hjemad igen med pruttebøvs sangen i højtaleren. Denne gang grinede vi dog knap så meget. Der var også virkelig meget modvind og det er ingen hemmelighed at jeg savner min elcykel.



Frederik var helt færdig og faldt i søvn på cyklen. Om aftenen havde vi fællesspisning hvor alle ungerne havde en fest ( elsker det ) og så sku der puttes. Alle tre på en madras på ungernes værelse. Mormor og morfar lå i stuen, vores soveværelse har vi lejet ud. Vi læste og læste, men Frederik kunne ikke give slip, først kl 21 faldt han i en urolig søvn.

Trist og sur

Frederik var ikke glad, jo da de løb og legede, men ellers slog han, han rev og var tydeligt sur på mig og Bastian. Det var hjerteknusende at stå model til. Om natten vågnede han og skreg i vildensky. Han var rasende. Efter ca 45 min faldt han i søvn på mig og vågnede efterfølgende flere gange og kaldte på mor. Jeg sov kun lidt og overfladisk den nat. Da vi vågnede om morgenen var Frederik stadig sur. Det hjalp da Bastian løb ud og hentede gaver. Så var dagen igang!

Mor er træt

Så skulle der samles LEGO før kaffe og før alt muligt, ret hyggeligt alligevel. Der var rod og kaos og ingen chance for nogen som helst forberedelser med banditterne i nærheden. Heldigvis tog mormor og morfar begge unger ud så jeg efter en dyyyyyb ind og udånding kunne gå igang med alle forberedelserne. Jeg nåede også lige en klat mascara inden der kom gæster kl 11. Vi fik meget fint besøg nemlig ❤️

Onkel og fætter
Min dejlige nevø

Flere gaver, dejligt selskab og mad

Hvem sagde tandsmør ?

Onkel og balloner er et stort hit
Jaaaaaaah, det er sådan her jeg kender dig. Glad og ude på ballade!
Frederiks EGNE biler

Ud

Med 5 voksne og 4 børn bliver pladsen en smule trang når der kun er 58 m2 at boltre sig på. Et smut i gården gjorde godt. Først lidt klatren i æbletræet og fodbold, senere kage og flødeboller og det bedste af det hele mudderbad til fødderne og vandsjov.

Jeg var totalt bustet da klokken var 16.00 og tog mig en lille pause. Mormor og morfar skulle køre kl 17.00 og jeg så frem til tidlig putning samt indhentning af massivt søvnunderskud. But that did not happen.

Heftig afsked

Hele dagen igennem gik der en stor lyserød elefant rundt som ingen talte om. Ved afskeden i døren nævnte jeg den. Kunne simpelthen ikke holde det ud længere. Det var med rystende krop, kontroltab, tårer i øjnene og bankende hjerte. Når jeg får taget mod til mig fortæller jeg mere.

Ungerne stenede fjernsyn og da jeg havde fået lidt ro på min krop stenede jeg med.

Kl 17.45 gik jeg igang med at putte. De virkede trætte nok til det, de faldt hurtigt til ro lige ndtil vores nye underboen ringede på. Simpelthen bare løgn! Høfligt sagde jeg pyt og velkommen til Valbygårdsvej. Vi skal nok gøre gengæld en tidlig søndag morgen 🤪 Derefter havde jeg ingen chance, ej heller mere at give af. Kl 21.00 var der ro. Jeg spiste alle slik resterne med automatpiloten i højeste gear for bare at kunne holde mig vågen til en lille bitte stund for mig selv.

Vi fik fejret Frederik med maner og han var glad. Det er det der tæller! Det kan være vi næste år kan holde festen sammen med hans far, hvem ved ?

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *