Fødselsdagsweekend del 1

Det har været en dejlig weekend med fuld knald på. Både Bastian og jeg er blevet fejret så det halve kunne være nok. Fredagen startede med at jeg havde glemt at Bastian skulle ha haft noget med at dele ud til fælles fejring af januar børnene. Først blev jeg sgu lidt ked af det, men sagde til mig selv at der er værre ting der kan overgå et barn end ikke at have noget at dele ud. Han havde en fin dag, der toppede med at blive hentet af mormor og morfar i udflytteren, hvorefter de ribbede den lokale kæmpestore bland selv slik butik…

Efter job tog jeg en tur ned for at bade på Bryggen og fik købt det sidste til festen. Første gang jeg har glædet mig så meget til en fødselsdags fest. Fik pyntet op i festlokalet i kælderen og gjort klar til ryk ind af en meget blandet flok, familie, venner, naboer, børn fra nær og fjern, vores fantastiske babysitter Malthe og vores dejlige familieven ?

11.000 skridt mm blev det til den dag, op og ned af trapperne med diverse ting og sager og panikkede en smule da lyset i kælderen var nærmest ikke eksisterende så jeg måtte i sidste øjeblik slæbe standerlampe og stearinlys ned i rummet. Både morfar og den lækre single far der også er formand for foreningen havde forsøgt at hjælpe uden held. Da alt det ekstra lys var sat op, kom så min dejlige underbo Amanda og trykkede lidt på kontakten og vupti så var der lys. Der havde jeg sgu sved på panden. Girls rock!

25 + gæster, faktisk ikke helt tal på det. Jeg var helt forvirret men så glad og stolt over alle dem der havde lyst til at fejre mit lille elskede mennesker. Og så var der sne:

Og kage ?

Det var de dejligste gæster der medbragte fantastisk humør, mange havde aldrig set hinanden før men det var som om alle talte med alle. Der var så mange fine gaver og shit har altså ikke helt styr på hvad der er fra hvem. Ungerne hyggede sig med lego, farver, puslespil og modellervoks, hvis altså ikke de spænede rundt på gangene.

Jeg havde tid til at lege i sneen, hygge med ungerne og nåede også at tøsesnakke, men det var med høj puls og adrenalin i blodet.

Mormor skiftede lortebleer…. igen og igen… Tak ???  Stakkels Frederik havde dårlig mave. Det har han tit når han kommer fra hr far.   Men er meget taknemmelig for at han ville aflevere en dag tidligere så han kunne være med til at fejre sin storebror ❤️

Vi sluttede af med fiskefiletter som mormor lige fik arrangeret, mens morfar og jeg fik ordnet ( næsten ) det sidste. Putning var ikke nem af to overstimulerede unger, men kæft en dejlig dag. Bastian faldt i søvn i ske med sin nye transformer. Da var kl lidt i 20.00 hvor min fest skulle til at starte. Læs med i del 2. Coming up…

Tak for en forrygende dag ?

 

 

 

 

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *