Det er som det er!

Den 9.1. hos Kristina ( min psykolog )

Har set frem til denne tid og havde så meget på hjerte jeg havde brug for at vende. Både omkring julen, hr far, konceptet far, min ageren omkring det, samt det er at jeg, mod min psykologs råd alligevel var startet på job.

Det går bedre. Det gør det! Jeg har fundet struktur, vi ser mindre fjernsyn = mere nærvær, jeg er mere rolig og ungerne konflikter mindre og hører mere efter. Jeg er på vej til at finde overblikket igen. Sådan da. 

Øver mig i at være tro mod mine værdier og i at undgå at udøve vold overfor mig selv. Underforstået: hårde domme over mig selv og andre, negative tanker, at tale ned til mig selv og fylde mig med junk. (ok har godt nok lige spist en kanelsnegl, men er også blevet vækket en million gange i nat, sååå deeet… ) går hjem og sover om lidt og spiser et par gulerødder, så går det nok det hele. Og den var mega lækker, lyst til en mere, men stopper lige mig selv.

Har gået hos Kristina siden oktober 2017, hun er en stor støtte for mig.

Som nævnt i indlægget om julen 18, påvirker Frederiks far’ s tilstedeværelse mig i den grad negativt. Lad os kalde ham hr far. At forholde mig neutralt til ham er en del af processen i at tackle, forholde mig til og acceptere min/vores situation. Accept er nøgleordet her.

Det er som om jeg stivner hvergang nogen nævner ordet far i Bastians tilstedeværelse. Som om jeg vil beskytte ham for at høre det ord. Ja som du sikkert også tænker er det en umulig og også uhensigtsmæssig mission, der er jo fædre over det hele. Hvilket selvfølgelig er en god ting. En dag kommer der måske også en faderrolle til Bastian, hvem ved.

Det er en stor stress faktor at forsøge at styre alle mennesker omkring mig og få dem til ikke at nævne ordet far. For ikke at sige umuligt. Det er min skyldfølelse overfor den situation jeg har sat ungerne i og forsøger derfor at dække over det i form af undgåelsens adfærd. Det holder ikke rigtigt, vel? Men det er et virkeligt issue for mig, som jeg nu aktivt vil arbejde med at slippe. For det er som det er. Hvis jeg hviler i det og ikke føler mig forkert og accepterer at det er som det er og det er godt nok, så tager Bastian jo ikke skade af at høre ordet far. Det kan jeg godt se. Min psykolog fortæller at når man selv har oplevet svigt som barn så vil man gøre alt ( og sikkert mere end hvad godt ) for at beskytte sit barn og opfylde dets behov. 

Istedet for skyld handler det om at tage ansvar. At forstå hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde dengang med Frederiks far. At det var en længsel, et dybtfølt ønske om samhørighed. At der er som det er nu, havde jeg ikke set komme. Men jeg tager ansvar, accepterer og slutter fred med det. Det er en proces, ja, men nu vil jeg fokusere og meditere på det og ad den vej forhåbentlig opnå en accept af situationen som den er og endda måske tilgive mig selv. Også er jeg sikker på at Bastian nok skal overleve at høre ordet far! Bum…

Mange vil mene det er synd for ham, og sikkert også for mig, for Frederik og også for hr far. Har bare oftest hørt det italesat overfor Bastian at det er synd for ham at han ikke ser sin far og det synes jeg jo også at det er. Men medlidenhed er det værste. Ik ? “Åååh det er også synd for dig” Hvad skal man bruge det til ? Det er et livsvilkår at Bastian ikke ser sin far. Det er råt, ja. Men han har mig, han har sin bror, vi er raske, han har venner, udviser empati for andre og trives. Vi har alle nogle vilkår og vi må acceptere det som det er.

DET ER SOM DET ER

Virkeligheden og ønsket. Forhold dig til virkeligheden, især når ønsket ikke kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt. Verden er foranderlig og der kan ske så meget. Vær her nu, accepter dine livsvilkår, og visualiser den fremtid du ønsker. Det er hvertfald det jeg har sat mig for.

Lignende indlæg

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Sket er sket Sarah. Mit sidste besøg hos dig var faktisk nogle måneder før du blev gravid, hvor du overvejede fertilitetsbehandling. Måske det havde været bedre, måske. Men det er for sent at ændre på nu. Nu er du havnet her. Grip det og nyd det. Og tænk på alle dem som aldrig for at opleve den lykke at få børn. På det punkt har du været så heldig, beriget med 2 af slagsen…❤️

    • SVAR

      Hej Anne… Iiih tusind tak for at læse med og for at kommentere, det blev jeg glad for…! Ja det tænker jeg også tit på, så havde jeg hvertfald haft mere kontrol på situationen, tror jeg… Men ja sket er sket og de unger er mit er mit et og alt… ❤️